Annie Lund

billedkunstner

Om billederne

Biografi

Udstillinger

Tekst

Kontakt

Forsiden

Om Annie Lunds billeder

I gamle dage, i 40´erne og 50´erne, var kunstnerne enten det ene eller andet. Man kunne være klassisk modernistisk à la Corner-malerne, ekspressiv figurativ som Cobra-kunstnerne, lyrisk abstrakt som Mogens Andersen eller konkret abstrakt som kredsen omkring Linjen II.
Dengang var fronterne trukket så hårdt op, at eksempelvis Asger Jorn og Richard Mortensen nærmest blev dødsfjender, fordi de efter 2. verdenskrig fik et diametralt forskelligt kunstnerisk udtryk.
I dag betyder denne forskel ikke nær så meget og mange kunstnere verden over blander genrerne i en sådan grad, at man nærmest kan tale om fusionsbilleder.

En sådan kunstner er Annie Lund. Hendes malerier kombinerer træk fra den konkrete abstraktions geometriske konturer og den lyriske abstraktions blødere, organiske former med figurative motiver hentet fra planteverdenen, fra blomster, grene og blade. Resultatet er et lag-på-lag maleri, hvor planer skyder sig ind og ud i mellem hinanden med hyppige kik ind til selve det nøgne lærred.

Geometriske vertikale og horisontale bånd, konfronteres med større eller mindre kvadratiske eller rektangulære farvefelter og de med let hånd påførte og kalligrafisk virkende konturer af blomster og planter. Kompositionerne som sådan er elegante og dynamiske kombinationer af modsætninger: transparente farvelag mødes med opake, streng symmetri med asymmetri, figuration med abstraktion og rumlighed med todimensionalitet. Dette giver et maleri, der er rigt på variation og dynamik og det er da også kendetegnende for Annie Lunds billeder, at man ikke sådan lige bliver færdige med dem.

Dette skyldes i høj grad også, at Annie Lund, udover sin sans for den energiske komposition, evner at gøre sine malerier behagelige. Normalt vil mange kunstnere rynke på næsen af dette tillægsord, men Annie Lunds billeder er ikke desto mindre behagelige og dette har noget at gøre med hendes farveholdning. Som Matisse – uden al sammenligning i øvrigt – opnår hun en harmonisk balance mellem komplimentærfarver, mellem kolde og varme nuancer og mellem mættede og umættede farver. Skønt kompositionerne er resultatet af rationelle overvejelser, har hendes malerier en stoflighed og en form for energisk balance, der kombineret med de organiske motiver giver det betragtende øje en fornemmelse af velgørende ro. Man slapper af, man bliver i godt humør og kan - igen uden al sammenligning i øvrigt – bruge Matisses ord om sine egne malerier: "som en kunst i balance, noget beroligende,som en behagelig lænestol efter dagens anstrengelser noget åndeligt stimulerende".

Tom Jørgensen, redaktør af Kunstavisen, 2009.